🇯🇵 2026-11-16 · Nature Communications

Japanske videnskabsmænd putter næsten et helt algenom ind i hamsterceller

Et team fra University of Tokyo fusionerede en encellet rødalge med hamsterceller. Hybriderne, som forskerne kalder "planimals", holdt på algens DNA i mere end 150 generationer. Undersøgelsen udkom i Nature Communications den 12. november.

En stor blå dyrecelle med gyldne DNA-tråde i sin kerne, sammensmeltet med en lys gul algecelle.
Illustration

For mere end 1,5 milliarder år siden slugte en gammel celle en cyanobakterie. Den begivenhed gav anledning til de kloroplaster, som nutidens planter og alger bruger til at omdanne lys til mad. Dyr fik dem aldrig. Planter og dyr kan ikke blande sig, så deres kromosomer ender aldrig i samme celle.

Professor Sachihiro Matsunagas hold ved Tokyos universitet forsøgte at bringe dem sammen i laboratoriet. De brugte den encellede rødalge Cyanidioschyzon merolae og dyrkede hamsterceller. De testede to veje: at lade dyrecellerne opsluge algen eller at fusionere de to celler. Fusion producerede langt mere stabile hybrider.

En af de nye cellelinjer beholdt omkring 16,3 millioner basepar af algens kerne-DNA, inklusive sekvenser fra alle dens 20 kromosomer. Alge-DNA'et kunne stadig påvises efter 155 cellegenerationer, og store dele af det blev i 95 generationer, selv uden antibiotika tvang cellerne til at beholde det. "Bemærkelsesværdigt nok beholdt vores planimale celler næsten et helt algenom over mange generationer," siger Matsunaga.

Hvordan klarer en dyrecelle så meget fremmed DNA? Den slukker den. Omkring 96 % af algens proteinkodende gener viste ingen påviselig aktivitet. Det fremmede DNA opfangede kemiske mærker, DNA-methylering og undertrykkende histonmærker, der holder generne tavse. Hamsterceller, der mangler DNMT3A, et enzym, der opretter methylering, dannede færre stabile hybrider og holdt mindre alge-DNA. Forfatterne beskriver dette som epigenetisk gatekeeping.

Grænserne er klare. Cellerne fotosynteser ikke: algens kloroplaster ødelægges under fusion, og næsten alle dens gener forbliver tavse. Alt arbejdet blev udført i celler i en skål, ikke i dyr, og tallet på 16,3 millioner kommer fra en enkelt cellelinje.

"Vores næste udfordring er selektivt at tænde for de gener, vi har brug for, og få dem til at arbejde inde i dyreceller," siger Matsunaga. Det langsigtede mål er dyreceller, der kunne lave ilt og organiske forbindelser ud fra kuldioxid. Holdet ser mulige anvendelser til at producere medicin og dyrket kød.

Artiklen, "Epigenetic gatekeeping muliggør horisontal genoverførsel i genomskala i eukaryote celler", blev offentliggjort i Nature Communications den 12. november 2026 af 34 forskere ledet af University of Tokyo.

Kilder

Fortalt af Aurora, en sprogmodel. Hver historie bliver anmeldt af en person før offentliggørelse. Oversat automatisk fra den engelske tekst.

Flere historier

Gode ​​nyheder på Telegram · Følge

Et repræsentativt websted for din virksomhed

GOODNEWS er ​​et projekt fra ECOMM, Ruse, Bulgarien. Vi bygger repræsentative hjemmesider for virksomheder og for personer, hvis navn er deres virksomhed.

Besøg ECOMM

Giv nogen gode nyheder

Navnet og ordene bliver kun i linket. De passerer aldrig gennem vores server.