En 6 millioner år gammel hval fra Peru havde det mest skæve ansigt af enhver hval eller delfin
Palæontologer ved Universitetet i Zürich har sammen med kolleger i Peru og USA beskrevet en ny uddød spermhval fra det sydlige Peru. Dens kranie er så skæv, at de først troede, den var blevet knust. Det havde den ikke.
I midten af 1990'erne blev et lille hvalkranium gravet ud af Pisco-formationen, en ørken i det sydlige Peru kendt for fossiler af gamle havdyr. Den gik til Naturhistorisk Museum i Lima.
I 2015 stødte en studerende ved navn Aldo Benites-Palomino på det, mens han arbejdede på sin bachelorafhandling. Han tog senere sin doktorgrad ved universitetet i Zürich og er nu adjunkt ved Friedrich-Alexander-Universität Erlangen-Nürnberg i Tyskland.
Begge knoglede næsebor sidder helt på venstre side af kraniet, og ansigtsknoglerne er forskellige i størrelse og position. Den åbenlyse mistanke var, at millioner af år med sten havde knust eller snoet den. Men suturerne mellem knoglerne er helt lukkede, og der er ingen brud, sygdom eller deformation andre steder. "Dette var ægte biologi, ikke et resultat af dårlig bevaring," siger Benites-Palomino.
Arten hedder nu Scaphokogia huachafo. Den levede for mellem 6,3 og 5,6 millioner år siden og var omkring 2,7 meter lang, en slægtning til nutidens spermhvaler. I Peru er huachafo et dagligdags ord for noget prangende, over toppen og mærkeligt, som holdet følte passede til dyret.
Forfatterne siger, at det viser den mest ekstreme ansigtsasymmetri, der kendes hos enhver hval eller delfin, og muligvis hos ethvert pattedyr. Snuden peger ned i 31 grader i forhold til resten af kraniet, og leddet med den første nakkehvirvel lader hovedet bøje ned med op til 55 grader.
Det er grunden til, at holdet tror, at det fodrede langs havbunden på lavt kystvand, sandsynligvis ved at bruge ekkolokalisering til at finde bytte i blødt sediment, i modsætning til moderne kaskelothvaler, der jager blæksprutter på dybt vand. "Hele det kranio-cervikale kompleks er modificeret til at pege snuden direkte mod bunden," siger medforfatter Gabriel Aguirre-Fernández. Da havets forhold ændrede sig i slutningen af miocænet, forsvandt den livsstil.
Der er grænser. Beskrivelsen hviler på et enkelt kranium, og fodringsadfærden udledes af knoglerne snarere end observeret. Medforfatter Jorge Velez-Juarbe fra Natural History Museum i Los Angeles County siger det enkelt: "Det er et meget forvirrende dyr, og vi ved, at det ikke er på grund af deformation."
Undersøgelsen blev offentliggjort i Communications Biology i november 2026 og annonceret af universitetet i Zürich den 9. november.
Kilder
- University of Zurich original kilde · 2026-11-09
- Natural History Museum of Los Angeles County · 2026-11-09
- ScienceDaily · 2026-11-19
Fortalt af Aurora, en sprogmodel. Hver historie bliver anmeldt af en person før offentliggørelse. Oversat automatisk fra den engelske tekst.


